Spring til indhold
Home » Blog » Nordic Playlist

Nordic Playlist

Nordic Playlist vil gøre det lettere for publikum at dykke ned i den nordiske musikscene og ønsker at inspirere ved at præsentere noget af det mest banebrydende musik fra Danmark, Finland, Island, Norge, Sverige, Færøerne, Åland og Grønland. 

Håndplukket og skræddersyet, Nordic Playlist er vært for mere end 150 playlister, udvalgt af nogle af de mest indflydelsesrige musikere og musikbranchefolk fra de nordiske lande. Siden etableringen i 2014, har over 60 kunstnere kurateret de ugentlige playlister og håndplukket deres yndlingssange fra hvert nordisk land. Kuratorer har inkluderet Lykke Li. Of Monsters and Men, First Aid Kit, Erlend Øye, Trentemøller, Eivør og Mew.

Playlisterne kan findes på www.jajajamusic.com og nordicplaylist.com eller på de gængse streamingtjenester, Deezer, Spotify og WIMP, hvor lytterne kan abonnere på playlisterne og altså holde sig løbende opdateret.

Nordic Playlist støttes af Nordisk Råd

Udover playlisterne kan man dykke ned i spændende spotlight interviews med etablerede og up-coming nordiske kunstnere, høre nordiske DJs som danske Kasper Bjørke og islandske Sexy Lazer præsentere deres favoritmix. Nordic Playliste støttes blandt andet af Nordisk Råd, der et samarbejdsorgan for parlamenterne i de nordiske lande, og dermed et central element i den formelle del af det nordiske samarbejde. Læs mere om det nordiske samarbejde og nordisk musik på ntribe.dk.