Nordisk musik

De nordiske klangfarver

Nordens klang dækker lige fra ældre klassisk musik af Jacob Gade og Edvard Grieg, over norske Jan Gabareks jazz-univers til Björks eksperimenterende klang. Nordisk musik har den karakteristiske kølige tone, der har sit fokus i det enkle og melodiøse udtryk, ligeså vel som den nordiske tone holder sig i den kølige ende af farveskalaen, når vi taler nordisk design og indretning. 

 

Hver toneart har sin egen farve

Den russiske komponist Alexsandr Skrjabin (1872-1915) påstod, at hver toneart har sin farve, og det var han ikke alene om. Eksempelvis forbindes tonen C som regel med farven rød, og rent metaforisk beskrives klanglige kvaliteter som mørk eller lys klangfarve, hvid støj eller farvet støj. 

Akrjabin ønskede at skabe et "lysorgel", som kunne spille farver og dermed give publikum den ultimative kunstoplevelse, for både syns - og høresansen. Men Akrjabins vilde idé var forud for teknologiens udvikling tilbage i begyndelsen af 1900-tallet, så drømmen forblev en drøm. 

Svensk ursang skaber ny nordisk musik

Nordisk musik hylder foråret med den 1000 år gammel nordiske ursang "Kulnig", der oprindeligt stammer fra Dalarene i Sverige. Kulning er en sammentrækning af "kuh-lock" (at lokke kører) og var datidens livemusik - herdingcall på de nordiske vidder, når kvinderne kaldte kørerne hjem. Den svenske multikunstner Jonna Jinton lever i det nordlige Sverige, tæt på naturen, som er blevet hendes kald. Jonna hørte Kulning første gang som 12-årig, og blev så fascineret af den nordiske ursang, at hun lærte sig teknikken. Allerede da hun postede sine første sange på de sociale medier, tiltrak de enorm opmærksomhed med millioner af visninger på youtube.
Traditionel svensk kulning
Jonna Jinton

Poetisk nordisk jazz

Danske Helle Thun hører også blandt dé nordiske navne, der mestrer “kulning”. Med nye fortolkninger af svensk og nordisk folketone bryder sopransangerinden rammerne for traditionel dansk folkesang, og da hun for år tilbage samarbejdede med bassisten Mads Vinding, skabte de ny poetisk nordisk musik med indflydelse fra både nordisk jazz og klassisk musik.

Der er opstået en spændende ung generation af musikere, der bygger bro mellem folkemusik og jazzens klang. Tager man et historisk tilbageblik på blandingsformen jazz og folkemusik i Norden, så er det især Sverige, der har været toneangivende, men i dag ser vi et stærkt nordisk samarbejde blandt musikere, der skaber moderne jazz med rødder i den nordiske musiktradition.

Festivaler med fokus på Nordens toner

Der findes flere tilbagevendende festivaler i Norden, som ønsker at synliggøre den nordiske mangfoldighed og vores nordiske slægtskab gennem kunst, musik og litteratur. København danner rammerne om vinterfestival NJORD, der sætter fokus på den nordiske musikkultur og inviterer til tværkunstneriske begivenheder, hvor billedkunstens farveklang og musikkens klangfarver smelter sammen. På kulturværftet i Helsingør præsenteres publikum for nogle af Nordens mest spændende og aktuelle forfattere, når Nordisk litteraturfestival “NORD” fyrer op under den levende litteratur. 

Det nordiske samarbejde blomstrer, og der findes masser af spændende nordisk musik og tværkunstneriske arrangementer på tværs af Nordens landegrænser. Ntribe anbefaler at slå vejen forbi puls.nordiskkulturfond.org, hvor der findes en oversigt over alle PULS-arrangører og dé nordiske artister, som er booket indtil videre.